Naturplejekød er et nyt navn for en gammelkendt produktionsform, der består i at lade drøvtyggere som kvæg og får afgræsse arealer, der ikke egner sig til almindelige landbrugsdrift, som f.eks våde enge og sandede overdrev. Det er naturpleje.

Uden afgræsning vil disse arealer springe i buske, krat eller en tyk græsmåtte, der lukker af for alt lys til alle de lave urter og blomster, der ellers er baggrund for disse arealers biologiske mangfoldighed af blomster, insekter, fugle og dyr.

Men har vi ikke alle hørt, at klimaet bliver ødelagt af alle de bøvser og prutter, disse drøvtyggere afleverer som tak for mad?

Anne- Bodil Hald, der er senioforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser,

skriver i URT 33;4 nov. 2009 således:

"Grønt eller kød - svin eller okse?

Vi kan skære ned i udledningen af drivhusgasser fra vores mad og skal naturligvis gøre det. Vi kan starte med at spise sæsonens grøntsager, lokale produkter og mindre kød. Men vi bør betragte vor levevis helhedsorienteret.

Klimaforskere anbefaler f.eks at skifte fra oksekød til kød fra svin og kyllinger. Men produktionen af svin og kyllinger forurener vores natur og vandmiljø med næringsstoffer uden at bidrage til naturplejen. Både svin og kyllinger opfodres på foderstof, der for en stor del er importeret og dyrkes på marker, der kunne have brødfødt den lokale befolkning i f.eks. Sydamerika. Vi kan heller ikke spise mælkeprodukter og samtidig fornægte kødet, da en ko skal have en kalv om året for at give mælk.

Mens svin og kyllinger konkurrerer med os om fødevarer fra dyrket mark, behøver drøvtyggere ikke at gøre det. De er så sindrigt indrettet i deres fordøjelsessystem, at de kan nedbryde den cellulose, som alle planter er opbygget af. Det sker ved hælp af et unik samarbejde med nogle bakterier, de har i vommen.

Mennesket har lige som svin og kyllinger ikke disse bakterier.

Derfor er det vigtigt, at det kød vi spiser, primært kommer fra drøvtryggere, der græsser på steder, hvor der ikke kan dyrkes korn eller andre spiselige afgrøder til human føde. Sådanne græsgange finder vi på beskyttet natur som, strandeng, ferskeng, overdrev og hede. Her er friske blade og blomster til afgræsning eller hø.

De nævnte naturarealer er helt afhængige af naturpleje med græssende dyr, men ligger desværre mange steder hen uden pleje. Vore naturarealer taber derfor biologisk mangfoldighed og går tilmed til spilde som områder, der kunne producerer godt kalve-, okse-, lamme og gedekød til os.

Kød fra naturaeraler kan vi kalde naturplejekød"

En undersøgelse fra 2012 lavet af Irene Fisker Økologisk Landsforening, hvor hun har sammenlignet kød fra kalve, der som vore lever af græs, med traditionelle kalve opfodret med kraftfoder på stald viser, at det er græsset, der gør forskellen.

Græsningskalvene havde et højere indhold af E- vitamin og beta- caroten (A-vitamin) , desuden havde de en sundere fedtsyreprofil, med et højere indhold af essentielle fedtsyrer.

Godt at se, at der nu er videskabeligt belæg for, at vor påstand om, at kvæg er udstyret med fire ben, fire maver og en overfrakke, fordi de selv skal gå ude og finde føden, holder vand.